Ice-breaker til konferencen
Ballonworkshop – alletiders indslag i kursusdagen
Varighed 50-60 min.
Det er overraskende, hvor hurtigt voksne mennesker i fællesskab tør slippe tøjlerne, når de får et par balloner mellem hænderne og lader fantasien få frit løb.
Med en ballonworkshop får I et muntert afbræk i kursusdagen eller en ice-breaker til konferencen. Vi garanterer masser af latter og hjerteligt samvær, når de kreative kræfter slippes løs under ballonworkshoppen – kun tøjlet af vores dygtige instruktører.
En ballonworkshop sætter fut i alle på tværs af fag- og aldersgrupper. Den er skræddersyet til virksomheder, som kan lide at udfordre sine ansatte på en ny og underholdende måde. Simpelthen alle kan være med – ja, selv dem, der normalt holder sig lidt i baggrunden, får lyst til at puste liv i en ballonhund!
Som deltagere får I ikke kun rørt lattermusklerne, I bliver også udfordret på jeres kreativitet, hurtighed og logiske sans. Vi skal finde ud af, hvem der kan lave den sjoveste ballonhat på 5 minutter. Og vi skal se hvilket hold, der kan bygge det højeste fritstående ballontårn på 10 minutter. Når ballonworkshoppen er slut, har I slet ikke lyst til at lægge ballonerne fra jer!
Ballonworkshoppen fungerer nærmest som et frikvarter for voksne, netop fordi der lægges op til leg og eksperimenteren – det er skam fis og ballade på den seriøse måde!
Med højt humør og balloner giver du den tætpakkede kursusdag et pusterum eller lave en mental pause efter konferencen og inden middagen. Det får helt sikkert folk til at snakke sammen på tværs af afdelinger.
Underholdning til konferencen
På en konference kan man godt blive lidt træt i hovedet efter en hel dag med undervisning og input. Et det et arrangement med spisning, så kræves det et pust af frisk luft, for at få hovedet igang igen. Her er ballonerne geniale.
En ballonworkshop er sjov underholdning, der får deltagerene til at tænke kreativt, samarbejde og snakke på tværs af de normale skel.
Vi starter altid med undervisning i nogle af de lette figurer, så alle får en fornemmelse for hvad en ballon kan. Dernæst laver vi en konkurrence, hvor alle skal være kreative på eget projekt. Til slut laver vi en samarbejdsøvelse, hvor deltagerene i grupper skal bygge noget stort sammen. Her bliver den rummelige forståelse sat på noget af en prøve.
Når vi efter 50-60 minuter er færdige, er det ikke let at få pumperne fra folk igen. Kreativiteten er blevet sluppet løs, og er ikke sådan at tæmme igen.
Det er helt sikkert at snakken vil gå meget lettere til middagen, efter sådan et ballon indspark.
Book ballonmand som underholdning
Vi regner med at en ballonmand kan styre 30 så er I flere end det, så kommer vi to personer, så den ene kan gå rundt og hjælpe dem der ikke kan få styr på knuden, eller har problemer med at få ballonen til at makke ret.
Hvor mange ballonmænd skal jeg booke?
Vores system beregner selv hvor mange der er brug for, når du indtaster hvor mange deltagere der er. Prøv gerne beregneren her ved siden af.
Kontakt os eller book med det samme
Du kan også ringe på tlf. 42 40 45 46