Chat og telefon spørgsmål og svar

Formålet med tlf. passning:

Formålet er at få klaret nogle af de lette spørgsmål uden at administration skal bruge tid på standard Emails og telefonopkald.

Der skal ikke henvises til kontaktformularen med mindre der stilles spørgsmål der ikke kan findes svar på, på ballonmand.dk.

Langt de fleste henvendelser kan sendes til vores bookingformular på www.ballonmand.dk/book

I hvor god tid skal man bestille?

Vi har fundet ballonmænd til arrangementer dagen efter, men det bedste er 3 uger før.
6 måneder før er for lang tid. For mange af vores folk kender ikke deres arbejdsskemaer så langt fremme.

Hvordan med transporten?

Transporten er med i prisen. Hvis vi ikke kan finde en ballonmand/maler der kan komme uden transport, så spørger vi nogle af dem længere væk. Skulle der komme transport på, så bliver kunden spurgt om de vil betale, før der er en aftale.

Kan I komme ud den 14. dec?

Vi har 50 ballonmænd tilknyttet men har ikke deres kalendere. Den hurtigste måde at få svar på er ved at udfylde booking formularen på ballonmand.dk/book

Kan I sponserer en ballonmand til XX?

Vi får dagligt henvendelser omkring sponsering. Vi er meget involveret i Knæk Cancer og bruger vores tid og penge der. Dette skal dog ikke udelukke alle andre gode formål, derfor tilbyder vi at komme ud til halv pris til andre velgørende formål, mod at vi får et link til vores hjemmeside fra deres. Prisen bliver så kr. 700.- for første time, og kr. 200.- for efterfølgende + moms. Det er beskrevet her: ballonmand.dk/ballonmand-til-velgorenhed/

Hvad har vi brug for, når vi kommer på besøg?

Vores ballonmænd har ikke brug for noget. En ansigtsmaler vil tit gerne låne et bord og måske et par stole. Aftal det med dem når de ringer til jer et par dage før arrangementet.

Er vores balloner og ansigtsmaling allergivenlig?

Vores balloner er af den bedste kvalitet der findes, for at de holder længst muligt. De er lavet af 100% latex. Faverne er meget allergivenlige. Kan man ikke tåle latex, kan man heller ikke tåle balloner.

Vores ansigtsmaling er af mærket DiamondFX der er kendt for deres allergivenlighed. Det er meget vigtigt for os at vi kun bruge de bedste materialer. Man kan komme ud for en allergisk reaktion, heldigvis har vi kun hørt om et eksempel efter mere end 500 arrangementer.

Er en time det mindste I kommer ud?

En time er det mindste vi fakturerer for. Hvis du kun vil have os til at lave ballondyr i 20 min, er det ok for os, men det ændre ikke ved prisen. I prisen er også transport, administration og mange andre faste udgifter.

Ved kombination af ansigtsmaling og ballondyr er 1½ time minimum, da det tager tid at stille op og lave skiftet mellem de to aktiviteter.

Afbestilling af ballonmænd/ansigtsmalere

Afbestillingsbetingelser :

Skulle det ske, at du er nødt til at annullere din bestilling af en ballonmand, skal det gøres mindst 7 dage før arrangementet. Hvis der annulleres senere end de 7 dage før, hæfter du for det fulde beløb, da vi med så kort varsel ikke har mulighed for at finde et nyt job til ballonmanden. Du annullerer ved at sende en mail til booking@ballonmand.dk med bl.a. booking nummeret.

Skulle det ske, at vores ballonmand bliver syg, vil vi så vidt muligt finde en afløser. I værste fald kan vi blive nødt til at aflyse fra vores side, men det sker heldigvis meget sjældent.

Hvad koster en ballonmand?

Find priser på www.ballonmand.dk/book