Booking system og hvordan det virker.

Velkommen til en kort gennemgang af bokingsystemet. Her er dels hvad det kan nu, og hvad der kommer på sigt.

 

Når en kunde eller vores telefonpasning opretter et job via den formular der er at finde på www.ballonmand.dk/book så beregnes automatisk hvem der bor tættest på jobbet.
Invitationer sendes ud via SMS til dem har området som 1. priotet med 15 min hver invitation. Rækkefølgen baseres på afstanden til jobbet.
Er der ingen der tager jobbet, sendes der efter to timer sms til dem der har området som 2. priotet osv.

Så snart en siger ja, modtager alle andre der blev inviteret besked om at de ikke fik jobbet, da de ikke fik svaret. I det du siger nej til et job, modtager du en sms om at systemet har modtaget dit afslag.

Hvis du ikke svarer på en forespørgsel vil du få invitationen igen efter 2 timer, da der tidligere har været en del der var glade for at blive mindet om en forespørgsel.

Når du siger ja til et job, så modtager du en mail med alle info, som tidligere.

Fra idag kommer der betaling af transport på job som er længere væk. Der vil i sms stå hvad I bliver tilbudt for transport til et job. Det er baseret på antal km.

4 dage før jobbet, modtager du den første påmindelse om jobbet. Det er her du skal ringe til kunden og sige at de ikke er glemt, men at du er klar til at hygge med dem. Dagen før arrangementet kommer igen en påmindelse. Her behøver du ikke ringe igen.

Jeg kan indtaste ferier i systemet, så du ikke bliver inviteret til job i de perioder, hvor du ikke er i landet. Du vil stadig modtage sms med jobtilbud. Snart bliver det sådan at du selv kan indtaste ferier.

Lønafregningen vil ikke længere ske per 14 dage, som der står i nogles kontrakter, men en gang om måneden, når måneden er slut. Det er pt den eneste måde i det nye system.

 

Kommende funktioner:

Snart kan du logge ind og se de andre ansatte og finde tlf nr.

Det bliver også muligt at bytte job automatisk.

Du vil også kunne se en oversigt over tidligere og fremtidige job ved at logge ind.

En gang om uge modtager du en mail med en oversigt over de job du har sagt ja til i fremtiden.

 

Det er et system i stor udvikling, så sig til hvis der er ting der er underlige eller kan være bedre. Det kan være at der er andre der er enige, så gør vi noget ved det.

Jeg får snart lagt en oversigt her på side over områderne, så I kan se hvad det er for et område systemet er sat op til, og om I er enige i hvilket område I bliver tilbudt job i.

Mvh

Lars