Lej en ballonmand eller ansigtsmaler til jeres firmaarrangement

ballonmand.dk

Kender du det?

Du er til et firmaarrangement – du har måske selv arrangeret det – og stemningen kan godt virke lidt sløv i optrækket. Folk er måske lidt generte og skal lige bruge et par timer på at varme op over for hinanden – og det gælder både børn og voksne.

Med vores dygtige og humørfyldte ballonmænd og ansigtsmalere kommer der gang i både festen og gæsterne fra første minut! Og det gælder uanset om der er flest børn eller voksne til stede, for vi tilpasser underholdningen, så den passer til dit arrangement. Prøv fx en times ballonworkshop for voksne eller lad os underholde de mindre gæster med balloner og ansigtsmaling mens de voksne snakker, handler og netværker.

På siden her får du det komplette overblik over, hvordan vi kan hjælpe med dit firmaarrangement, vores priser og hvordan du booker. 


Vi tilbyder:

Ballondyr – for børnene

Kommer der mange børn til arrangementet, er det en god idé med underholdning, der er særligt udvalgt for at sætte gang i humøret blandt festens mindste.

Og vores ballonmænd og -piger kan for alvor få smilene frem, når de først går i gang med at trylle med de farvestrålende balloner. Og de tager naturligvis imod ønsker fra de små – bare se dem lave alt fra de klassiske ballonhunde og sabler til rumraketter og racerbiler og meget mere. Ingen udfordring er for stor. Eller lille!

Ansigtsmaling – mest for børnene

Ansigtsmalig_2

En fin sommerfugl, en sej superhelt eller en farlig tiger? Vores dygtige ansigtsmalere kan forvandle små barneansigter til lige det, de allerhelst vil være. Og vi bruger selvfølgelig udelukkende miljøgodkendt og allergivenlig sminke på vandbasis fra Grimas, som er det mest anerkendte mærke inden for ansigtsmaling.

Ballonworkshop – barnlige sjæle (a.k.a. de voksne)   

Workshop_2

En ballonworkshop er en fantastisk ’ice breaker’, der aktiverer alle gæsterne. Alle kan være med, ja selv dem, der normalt holder sig lidt i baggrunden kan ikke lade være med at lege med.

Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt voksne mennesker kan slippe tøjlerne og lade fantasien løbe løbsk, når de får fingrene i et par balloner og får et par simple tricks til at lave deres egne ballondyr.

I bliver bl.a. udfordret på jeres kreativitet, hurtighed og logiske sans. Hvem kan lave den sjoveste eller flotteste ballonhat på 5 minutter? Og hvilket hold kan bygge det højeste fritstående ballontårn på 10 minutter? Når showet er slut, vil gæsterne slet ikke have lyst til at lægge ballonerne fra sig.

Læse mere om vores ballonworkshop for voksne her


Hvilken type firmaarrangement kan man hyre en ballonmand til?

Der er ingen grænser for, hvilken type arrangementer du kan hyre vores ballonmænd og ansigtsmalere til. Vi har bl.a. masser af erfaring med:

  • Åbent hus-arrangementer
  • Konferencer
  • Open By Night
  • Julefrokoster
  • Sommerfester
  • Fredagsbarer
  • Firmaudflugter
  • Temafester
  • Familiefester
  • Og mange, mange flere …

glade ballonmænd


 

Priser

Nedenstående priser er eksklusiv moms og gælder pr. artist. Ønsker du fx 2 ballonmænd, skal prisen ganges med 2.

Ballondyr
Den første time koster 1.400 kroner
Derefter er prisen 800 kr. pr. påbegyndt time.

Ansigtsmaling
Den første time koster 1.400 kroner
Derefter er prisen 800 kr. pr. påbegyndt time.

Ballonworkshop
Timepris 2.000 kr.

Transportgebyr
Hvis vi skal køre mere end 40 km for at komme ud til jer, så pålægges der et transportgebyr pr. kilometer ud over de 40 km.

Prøv vores prisberegner
I menuen til venstre kan du finde ud af, hvad det vil koste dig at få besøg af en ballonmand eller ansigtsmaler til firmaarrangementet. Du kan også gå direkte til vores bookingside, som du finder her.


 

Kontakt os eller book med det samme

Der er mange måder, du kan komme i kontakt med os på.

Du kan sende en besked direkte fra vores kontaktformular:

Send os en besked

Du kan også sende en mail til booking@ballondmand.dk eller ringe på tlf. 42 40 45 46.

Eller du kan booke direkte via siden her:

Book nu


Hilsner fra glade kunder

 

 

Torben Sølvsteen
Butikschef, Synoptik Køge
Firma-arrangement

Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Ballonmand.dk

I forbindelse med Køge festuge havde vi en ballonmand (pige) ude for at skabe noget opmærksomhed udenfor butikken og det var en stor succes. Til trods for at det øsregnede og de glade sømænd gik på scenen stod børn og voksne i kø så det blokerede Nørregade. Vi benyttede lejligheden til at komme i dialog med de voksne mens børnene ventede på deres ballondyr og blev underholdt. Så det blev til et par glade timer med forøget omsætning og masser af snak om nye briller og kontaktlinser.

 

Julie W. Andersen
Ø-butikken i Hørsholm
Firmafest

Det var en rigtig god dag

Ludvig er en herlig fyr. Ham kan du godt være stolt af:)
Han er super med ungerne, og har fint humør. Vi benytter jer helt sikkert igen. Jeg har allerede givet jeres kort til flere

 

Mads
Saxo Bank Hellerup
Firma-arrangement

Jeg takker for en imødekommende og fleksibel ballonmand

Der var stor begejstring!

Beregn pris:

*Kundetype:
*Aktivitet:
*Antal deltagere:
*Antal artister:
Varrighed:
Totalpris:

Gør som 5000 andre!

Følg os på Facebook hvor der løbende er konkurrencer og inspiration.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om en ballonmand

Ballonmand.dk

Ballonmand.dk